Kan du genkende dig selv? Enneagram Type 6 med de 3 instinkter

Enneagram Type 6

Hos THINK ABOUT IT arbejder vi på at kunne beskrive typerne i Enneagrammet så præcist som muligt. Koblingen mellem Enneagram-type og instinkt er særlig interessant fordi typerne “udlever” instinkterne på forskellig vis.

Relaterer du dig til Type 6 og genkender du nedenstående? Kan vi gøre det sprogligt endnu mere præcist? Send os din kommentar og støt vores projekt med at gøre Enneagrammet så sprogligt præcist og brugbart som muligt.

Denne artikel beskriver Enneagram Type 6 i kombination med de tre instinkter overleve, social og sexual.

Enneagram Type 6 – overleve

  • Fokus på ressourcer – især dem på de private rækker
  • Tendens til at fokusere på arbejde og opbygge en sikker verden eller hverdag gennem arbejdets procedurer og det, der kommer ud af arbejdet såsom penge, anciennitet etc.
  • Står ofte for de praktiske forhold i privaten, som fx betaling af regninger, ordne bilen, bestille tid til børnene tandlæge, købe julegaver til familien
  • Holder længere ud i forhold – arbejdsmæssigt eller privat – der er dysfunktionelle

Ude af balance med overleve-instinktet vil typisk betyde, at 6’eren styrke sit fokus på privat-økonomien, sliddet på de praktiske ting i hverdagen som fx bilen, cyklen, værktøjet samt tøj/sko. Arbejdet bliver redskabet til at opbygge den nødvendige sikkerhed, hvilket kan komme til udtryk som en over-loyal dedikation til deres arbejdsplads. Forandringer eller utryghed på arbejdet kan blive til en stor udfordring for 6’eren. I de nære relationer vil de blive over-påpasselige og forsøge at tage styringen på hjemmefronten – blot for at sikre at det ikke går helt galt for dem alle.

Klik her for at se oversigten

Enneagram Type 6 – social

  • Grupper betyder sikkerhed, hvorved 6’ere søger grupper, der kan repræsentere sikkerhed og stabilitet
  • Bygger relationer gennem varme og venlighed og kan anvende selvironi til at bygge tillid og tryghed
  • Tendens til at kræve at aftaler overholdes, forpligtelser efterleves
  • Søger konsensus frem for at søge deres egne mål/ drømme
  • Kan finde sammen med andre, der fx også bliver udnyttet af deres tidligere arbejdsgiver og føre sag sammen med de ”udnyttede”

Ude af balance med social-instinktet vil betyde en tendens til at have et stort engagement i bevægelser eller samlinger som fx spejder-bevægelsen eller en politisk retning. Bevægelsen kan blive vigtigere end alt andet, hvorfor de kan virke blinde på deres sag og fx være fuldt ud overbevist om, at alle drenge skal være spejdere, mens det ikke er noget for piger. Gruppens mål og mission kan ende med at blive 6’erens mål og mission. Bygger tillid ved at tale en sag og kan have en tendens til at gå forrest og være lederen, hvis sagen ender med at blive vigtig nok.

Enneagram Type 6 – sexual

  • Søger den robust, udholdende og stærke mage, der kan skabe den sikkerhed de søger
  • Skaber intimitet ved fx at fokusere på fysisk styrke og robusthed eller gennem at være en rollemodel for sit køn
  • Finder sikkerhed i de nære relationer, der så til gengæld på ingen måde må svigte eller have andre overbevisninger
  • Tendens til at bekæmpe deres egne rækker, hvis de føler sig truet

Ude af balance med sexual-instinktet vil betyde en tendens til at bygge nære relationer sammen med dem, der kan bidrage. Der kan opstå et ekstremt krav om at være loyale overfor hinanden og satse på de nære relationer, som fx ægteskab, ansættelse eller venskab. Intimiteten skabes gennem intensitet og energi, som kan virke overvældende på omgivelserne, men er et udtryk for at 6’eren virkelig mener det seriøst i relationen. Hvis de møder modstand på deres idéer i de nære relationer, vil der være en tendens til at udfordre dem og have intellektuelle diskussioner med de nære relationer om fx troskab, loyalitet samt betydning af venskaber og kærlighed.

Måske relaterer du dig ikke til Type 6, men måske kender du nogen – eller lever sammen med nogen – og har ovenstående helt “inde på livet”. Din oplevelse af typen+instinktet “ude fra” er også interessant at få en kommentar på.

Skriv en kommentar og vær med til at udbrede kendskabet til Enneagrammet i Danmark.

Læs også om: Oversigten med Enneagram-type og Instinkt